 |
Hos LMT Transmission A/S kender og nyder vi dagligt vore kunders innovationskraft, men vil gerne sætte yderligere fokus på den idérigdom, som gror overalt.
Derfor opfordrer vi alle opfindsomme virksomheder og ingeniørstuderende til at træde frem i lyset og deltage i konkurrencen om Ole Opfinder Prisen 2007,om tildeles for årets mest geniale nyskabelse.
Prisoverrækkelsen finder sted hos LMT Transmission på HI-Messen Stand F5160
Tirsdag 4.september kl. 11.
3 projekter er nu udtaget til finalen. Se dem og stem på din favorit inden dommerpanelet udnævner den endelige vinder.
Dommerpanel:
Frands Voss – institutleder, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet
Ann Marker – tv vært på programmet ‘Viden Om’, DR2
Max Hansen – udviklingschef for Danfoss Universe
Henrik Fougt – chefredaktør Jern- og Maskinindustrien
70.000 gear, motorer, transmissions-elementer og delkomponenter leverer LMT Transmission A/S hvert år til danske produktionsvirksomheder.
Her indgår de i alt fra verdenskendte produkter som vindmøller og stokerfyr til landbrugsmaskiner, automatiseringslinier og finurlige smalle nicheprodukter.
Vi glæder os til at se hvad vinderen af Ole Opfinder Prisen har integreret vores produkter i.
|
|